Akupunktur

Akupunktur og smerter

Akupunktur virker smertelindrende, påvirker immunsystemet, sætter gang i blodcirkulationen og får musklerne til at slappe af. Derfor virker det rigtigt godt mod ryg- og lændesmerter.

Akupunktur styrker både din krop og dit sind. Det giver indre ro og forebygger stress. Det er smart, da smerter ofte udløses af stress og uro.

Det rigtigt gode ved at få hjælp med akupunktur er, at du slipper for at spise en masse smertestillende piller, og du derfor slipper for et hav af bivirkninger.

Behandlingen

Første behandling varer ca. 75 min, de efterfølgende ca. 60 min.
Jeg spørger ind til din livsførelse, nuværende og tidligere symptomer og lidelser – alt sammen noget, der kan have indflydelse på det problem, du kommer med.

Et behandlingsforløb er som regel 6 gange, men eftersom ingen mennesker er ens, så kan nogle nøjes med få behandlinger, hvor andre må have flere.

Akutte problemer kræver færre behandlinger end kroniske. Det er derfor, det er vigtigt ikke at vente for længe med at få behandling.

For at få det optimale ud af behandlingerne, bruger jeg ofte andre metoder sammen med akupunkturen.

Du kan bestille en tid på tlf. 2762 8429